Susanne Knøchel

Baggrund

Med en baggrund, der - udover den danske - rummer Hawaii og Japan, har der været interesse for og glæde ved forskellige madkulturer tidligt i livet. Dette har så fået en naturvidenskabelig dimension ved at vælge det dengang nyoprettede studie i bromatologi, dvs. fødevarevidenskab, og siden at have beskæftiget sig med den mikrobiologiske dimension inden for feltet, herunder fermentering og fødevaresikkerhed. Har haft legatbaserede forskningsophold i Japan og Skotland, gæsteprofessorat i Norge (2015-2018) samt kortere arbejdsophold i bl.a Korea, Grønland, Island, Sydafrika, Egypten m.fl. inden for området. Har været initiativtager og tovholder på et europæisk uddannelsesprogram i fødevaresikkerhed og ledet opstarten af en national forskerskole ”FOOD” samt medvirket i en række initiativer og arbejdsgrupper på fødevareområdet. Har besvaret brevkassespørgsmål vedr. fødevarer for hhv. Samvirke og ugebladet Ingeniøren. Siden 2003 professor i fødevaremikrobiologi ved KVL (nu KU Science) og sektionsleder for Fødevaremikrobiologi og Fermentering siden 2010. Medstifter og tidligere formand (2008-2019) for Rådet for Bedre Hygiejne. Valgt medlem af Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) fra 2012 og medlem af Dansk Gastronomisk Akademi fra 2018.

Udannelse

Cand Brom 1981 (KVL), PhD 1989 (KVL)

Ansættelser:

2010 -                     Sektionsleder, Fødevaremikrobiologi og Fermentering, KU

2015-2018             Gæsteprofessor på NTNU, Norge

2003 -                     Professor i fødevaremikrobiologi 

2002-3                    Initiativtager til LMC forskerskolen “FOOD”

1991                       Lektor Fødevaremikrobiologi, Kgl Vet. og Landbohøjskole 

1989-91                  Seniorforsker Vandkvalitetsinstituttet.

1984-89                  Seniorforsker Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium. 

1982-84                  Gæsteforsker, Osaka University, Japan (Monbusho Scholarship).

1981-82                  Videnskabelig assistent. Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium