Hestbjerg Økologi
http://hestbjerg.dk
For: Poppelgrisen - velsmagende økologisk svinekød i rentabel stordrift med høj dyrevelfærd
Kødet sælges i COOP, hvor det, som det eneste, har opnået 4 hjerter i COOPs mærkningsordning for dyrevelfærd. Poppelgrisen er tillige anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Hestbjerg Økologi er Danmark største økosvineproducent med 1500 søer, der
farer udendørs hele året rundt - om vinteren i isolerede hytter. Smågrisene går hos soen, indtil de er 10 uger i stedet for de 7 uger, som er almindeligt for økologiske grise. De leger i store flokke mellem poplerne: https://www.youtube.com/watch?v=bW3nyribpAE
Efter de 10 uger vejer de 23-31 kilo og opfodres derefter på stald med et grovfoder bestående af græsensilage, hakkede økologiske gulerødder, jordskokker, pastinak, rødbeder m.m. De har rigelig plads og mulighed for aktiviteter fx at rode i et stort område med lyngflis.
Grisen er et skovdyr og har brug for skygge om sommeren. 30% af området er tilplantet med popler i lange bælter suppleret med gran, æbletræer, mirabeller, nødder og aronia. Træerne optager næringsstoffer fra gødningen og ender som bioenergi. Konceptet er fordelt på 3 gårde.
Efter hvad Hestbjerg Økologi selv oplyser, er forbruget af antibiotika under 10% af gennemsnitsforbruget i almindelige danske grisebesætninger.
Der produceres årligt 40.000 økologiske smågrise og opfodres 20.000. Resten sælges til andre økologiske avlere.