Kulinarisk leder Jesper Vangdrup og enhedschef Marianne Lange. Køkkenet på Herlev Hospital (og Gentofte)

Diplom modtaget: 
2023

Køkkenteamet på Herlev Hospital har løftet den nærmest umulige gastronomiske og logistiske opgave det er, at lave lækker frisklavet hospitalsmad. Med et a la carte menukort og et nærmest Mc Donalds agtigt produktionsapparat med futuristiske rullende skabe som både kan køle og varme samtidigt har de revolutioneret hospitalsmaden.

Køkkenhåndværket er helt i top med egen slagterproduktion, bageri og mad lavet fra bunden, i virkelig store gryder.

De har samtidig dokumenteret en reduktion på 63% af deres CO2 forbrug samt bedre resultater for deres ernæringstruede patienter via konceptet “Herlevs Herligheder” som er en madvogn med lækre hjemmelavede, proteinberigede snacks.