Bodil og Kim Møller

Fru Møllers Mølleri
https://frumollersmolleri.dk/

Diplom modtaget: 
2019

Bodil og Kim Møller er begge landbrugsuddannede og bor på Bjeragerhougård i Odder, hvorfra de driver Fru Møllers Mølleri. Foruden de 200 hektar jord med korn, græsfrø, græsmarker og raps, driver Bodil og Kim et landbrug med 500 søer og opdræt af slagtesvin. Deres tilgang har siden oprindelsen af Fru Møllers Mølleri været, ”at forarbejde og tilberede vores produkter så skånsomt som muligt, så man kan smage kornet i brødet, smørret i kagen og at kødet er friskhakket og håndtilvirket”.

Bodil og Kim er meget bevidste om alle produktionsgange på alle gårdens funktioner og har begge en stor passion for at indvie den danske befolkning i landbrug og landbrugsforståelse gennem både produktionsgange og madlavning og har foruden slagteri, kafferisteri, ismejeri, bageri, restaurant, gårdbutik og webshop også udbud af både rundvisninger/fremvisninger og kurser, som netop tager hånd om begrebet jord til bord.

Fru Møllers Mølleri er en befriende enestående og unik organisation der gennem deres fokus på smag hver dag skaber læring og vidensdeling gennem råvarer og mad.